Abonnementsbetingelser

Disse abonnementsbetingelser gælder for abonnementer på tjenester leveret af BYG.

BYG drives af Think Next ApS, CVR-nr. 44420139.

Tjenestens omfang

Brugeren får adgang til tjenesten på BYGs hjemmeside ved bestilling af et abonnement.

Adgang til tjenesten

Brugeren vil ved køb få oprettet en bruger automatisk, og samtidigt blive logget ind på siden med adgang til alt indhold som er en del af det købte produkt.

Brugeren vil samtidigt modtage en mail om gennemført køb, samt en mail hvor der kan indstilles nyt password.

Registrering og brugeradgang

Brugeren er ansvarlig for, at de oplysninger, der afgives i forbindelse med registreringen, er korrekte og ajourførte.

Ved registrering må Brugeren alene anvende betalingsoplysninger og betalingskort, som Brugeren selv er berettiget til at benytte.

Ved registreringen vil brugeren få oprettet et brugernavn og adgangskode, brugernavnet samt link til oprettelse af ny kode vil blive sendt til brugeren umiddelbart efter køb (herefter samlet benævnt “Loginoplysninger”).

Brugerens Loginoplysninger er personlige og må ikke anvendes af andre, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af det pågældende produkt eller abonnement.

Brugeren skal opbevare sine Loginoplysninger sikkert og på en måde, der forhindrer uvedkommende i at få adgang til dem. Brugeren er ansvarlig for brugen af sin brugerkonto.

Hvis Brugeren har mistanke om, at Loginoplysningerne er blevet misbrugt eller anvendt af uvedkommende, skal Brugeren straks kontakte BYG og ændre adgangskoden til sin konto.

Priser og betalingsmetoder

Betaling for brug af tjenesten sker i henhold til de til enhver tid gældende priser, som fremgår af BYGs hjemmeside.

Årsabonnement betales forud for hver abonnementsperiode.

Brugeren skal betale abonnementet via de betalingsmetoder, som BYG tilbyder på hjemmesiden. Brugeren er ansvarlig for, at der er tilstrækkelige midler til rådighed på den valgte betalingsmetode på hver betalingsdato.

Pris- og vilkårsændringer

BYG forbeholder sig retten til at ændre priserne og øvrige vilkår for tjenesten.

Ændringer, der er til ugunst for Brugeren, varsles senest 30 dage, før ændringen træder i kraft.

Ved sådanne ændringer har Brugeren ret til at opsige abonnementet med virkning fra den dato, hvor ændringen træder i kraft.

Hvis Brugeren ikke opsiger abonnementet, inden ændringen træder i kraft, anses dette som accept af de ændrede vilkår.

Ændringer, der udelukkende er til fordel for Brugeren, kan træde i kraft med det samme.

Opsigelse af abonnement

Abonnementet kan opsiges via det relevante link på siden “Min konto” eller ved at kontakte BYG på info@thinknext.dk.

Hvis Brugeren har købt et årsabonnement, skal abonnementet opsiges senest én måned før udløbet af den aktuelle abonnementsperiode.

Betaling

BYG modtager onlinebetaling med følgende betalingskort:

  • Visa/Dankort

  • Mastercard

Brugeren får adgang til alt materiale med det samme de foretager købet, derfor hæves beløbet på brugerens konto umiddelbart efter køb

Reservation af beløb

Ved betaling med betalingskort kan beløbet blive reserveret på Brugerens konto.

Beløbet forbliver reserveret, indtil ordren er behandlet, og betalingen gennemføres. Når ordren behandles, hæves beløbet på kontoen.

Hvor længe et beløb er reserveret, afhænger blandt andet af den anvendte betalingsmetode, kortudstederen og det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste.

Reservation ved debitkort

Ved brug af et debitkort kan Brugeren opleve, at købsbeløbet bliver reserveret på kontoen, hvilket betyder, at det disponible beløb på kontoen reduceres tilsvarende.

Hvis Brugeren eller BYG annullerer ordren, vil BYG ikke kunne hæve det reserverede beløb. Reservationen kan dog fortsat fremgå af kontoen i en periode.

Det er som udgangspunkt kun Brugerens bank eller kortudsteder, der kan ophæve en sådan reservation.

Betaling med kreditkort

Ved betaling med kreditkort hæves beløbet, når BYG behandler betalingen for ordren. Herefter vil transaktionen fremgå af Brugerens konto- eller kortoversigt.

Priser, moms og valuta

Alle priser på hjemmesiden er eksklusive moms, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.

Priser på hjemmesiden angives i:

Danske kroner (DKK).

Betalingssikkerhed

BYG anvender en sikker betalingsløsning, hvor betalingsoplysninger overføres via en krypteret forbindelse.

Dette medvirker til at beskytte Brugerens betalingsoplysninger mod uvedkommendes adgang.